Gå til syartsiden her >>
Se kontrolrapport her >>

Restaurant Lilleheden løb med Årets sild 2010

En sild med fremragende konsistens og smagsstoffer lige fra chili til lynghonning faldt i dommernes smag
 
Årets sild 2010 – sild til tiden er kreeret af Ejvind Jensen fra Restaurant Lilleheden i Hirtshals. Silden faldt i dommernes smag, da Nordsøen Oceanarium og Hirtshals Kulinariske Sildelaug fredag kårede årets sild. Kåringen fandt sted på Nordsøen Oceanarium.
 
Dommerpanelet bestående af udenrigsminister Lene Espersen, skuespilleren Per Pallesen, , køkkenchef Kristian Rise fra Bryghuset Vendia i Hjørring og restauratør Thomas Riis fra Restaurant Messen i Skallerup Klit. Tidligere auktionsmester Knud Damgaaard, Hirtshals, var overdommer.
 
Vindersilden udmærkede sig ved sin fasthed og helt igennem ideelle konsistens. Grundlæggende består marinaden af salt, sukker og eddike. En velovervejet dosering med abrikos, vanilje, skalotteløg, ingefær, chili og ikke mindst lynghonning, betyder at den fornemme råvare – en gammeldags modnet sild – er velsmagende og fremstår med en meget fornem taste.
Emnet er sild til tiden, og dommerpanelet var ikke i tvivl om, at denne sild, vil passe til enhver tid.
 
Væsentlig er det også, at den er yderst velegnet til indtagelse sammen med Årets bjesk fra Hirtshals museum.
 
Det er 16. gang, Hirtshals Kulinariske Sildelaug er med ved kåringen af årets sild. Denne gang og frem over er det Nordsøen Oceanarium, der samarbejdes med.
 
Silden sættes i produktion hos firmaet P. Lykkeberg, og i løbet af maj kan den købes på glas hos de fleste fødevarebutikker landet over.



Udenrigsminister Lene Espersen, som overrakte diplomet til dagens vinder, kok Ejvind Jensen fra Restaurant Lilleheden i Hirtshals.
 
Domerpanelet smagte på i alt 5 forskellige sild. Panelet bestod i år af udenrigsminister Lene Espersen, skuespilleren Per Pallesen, køkkenchef Kristian Rise fra Bryghuset Vendia i Hjørring og restauratør Thomas Riis fra Restaurant Messen i Skallerup Klit. Tidligere auktionsmester Knud Damgaaard, Hirtshals var overdommer.
 
Yderligere oplysninger kan fås hos oldermanden i Hirtshals Kulinariske Sildelaug Torben Vandsted på tlf. 4094 5030 eller 9894 5030

 

Restaurant Lilleheden tager sig flot ud, midt i Vendsyssels smukkeste natur.

Vi har Nordjyllands største vinkort og gode lokale råvarer...

Hjørringgade 2
9850 Hirtshals
Tlf: 98 94 45 38